baggrund.com

Foto: Martin Bubandt Hvordan forholder vi os til teknologiske udfordringer som kernevåben og AI? Hvordan påvirker videnskab og teknologi vores forhold til hinanden og de samfund vi lever i? I denne tiltrædelsesforelæsning på Afdelingen for Filosofi og Idéhistorie, afholdt den 26.

Foto: Casper Hartmann Dam Hvorfor fylder ulighed så meget? Har vi altid og alle steder tænkt om ulighed på samme måde? I denne tiltrædelsesforelæsning på Afdelingen for Filosofi og Idéhistorie afholdt 26. maj 2025 fortæller professor i idéhistorie Christian Olaf Christiansen om ulighedens begrebs- og idéhistorie, og hvordan begreber og forståelser af ulighed har været omstridte.

Et berlinsk statement fra den berømte berlinske stadsarkitekt Hans Scharoun: “One cannot hope at the same time to build a new society and to rebuild old buildings”. Kilde: Bundesarchiv, Bild 183-18095-0015 , Krueger. Berlin, Bau Karl-Marx-Allee, Block D-Süd, G-Nord, D-Nord. Wikimedia Commons, CC BY-SA 3.0 De berlinske omgivelser kan give anledning til at tænke over tid.

Phil Dolby, Reflections of Freedom. CC BY 2.0. Globaliseringen, sociale medier og den kakofoniske nyhedsstrøm med reportager og meninger fra verdens brændpunkter gør, at vi i stigende grad forholder os til steder, vi aldrig har været. Steder, som spejler og udfordrer vores verdenssyn, giver os stof til eftertanke og spørger, hvem er vi?

Foto: Marie Bjerre Odgaard. Der er meget i vores nuværende verdensbillede, der er kastet op i luften. Én af de ting, er den liberale verdensordens grundpræmis om alliancer i et regelbaseret, internationalt, kapitalistisk samfund. Om orden, stabilitet og vækst.

Ilulisat. Foto: Ida Katinka Ploug Når den globale verden bryster sig med store begreber som bæredygtighed eller cirkularitet, så taler de om noget, vi altid har vidst.[1] Taaguutit kimeqarluartut soorlu piujuartitsinissaq imaluunniit atoqqiiuarnissaq nunarsuarmi pingaartorsiutigineqartillugit tamatta qangaaniilli ilisimariikkagut eqqar torneqartarput.[1] Viden burde ikke kun kunne sættes i ental.

Daniel Ramirez, Interesting Lines of Clouds. Wiki Commons. I. Tomás og Tereza Tilværelsens ulidelige lethed er titlen på Milan Kunderas berømte roman fra 1984. Sat i Prag i ’68 kredser den om libertineren Tomás og Tereza – kvinden der, ultimativt, får Tomás til at forpligte sig.

Ny tosproget antologi om de mange vidensformer, der er på spil i kalaallit/grønlandsk kontekst. Om inuits oprindelige viden, lokal viden, kolonial viden, vestlig videnskabelig viden. Om møder mellem vidensformerne, kampe om måder at vide på og om de magtstrukturer, som viden er filtret ind i. I antologien er der bidrag af kalaallit/grønlandske og danske forskere fra en række discipliner, og kunstneren Inuuteq Storch.

”Et sikkert nytårsknald” kunne man kun få med et kondom. Det var pointen, der blev trykt sammen med ”Sikker Sex – hver gang”-logoet. Kravlenisserne er udgivet i år 1990 i et samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen og Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske. Tegnet af Jesper Tom-Petersen i en serie af seks postkort. Museumsnummer 160757. Tak til Anne Sofie Bomholt Larsen, kurator ved Science Museerne og projektleder, for hjælp med at finde materialet i magasinerne og affotografere det.

Cassandra Austen, Portrait of Jane Austen in watercolor and pencil. Public Domain. Jane Austen fylder 250 år. Omend hendes forfatterskab efterhånden har mange år på bagen, har det langtfra mistet intet af sin skarphed, humor og relevans. Austens tekster og temaer taler stadig til den moderne læser og agerer pejlemærke i en tid, hvor fokus på relationer og sociale forventninger ikke er blevet mindre.