baggrund.com
Actions
Media Outlet details
| Scope | N/A |
|---|---|
| Language | Danish |
| Country | Denmark |
|
Similarweb UVM |
Request pricing |
|
Comscore UVM |
Request pricing |
Recent Articles
Search ArticlesAristoteles’ planteagtige dyr — Baggrund
Illustration af søanemoner. “Actiniae” – planche nr. 49 i Kunstformen der Natur (1904) af Ernst Haeckel. MONSTRØSE KROPPE: Kroppe er omgivet og formet af idealer, dogmer og idéer omkring hvad der er rigtigt, naturligt, sundt og smukt. Det er i denne behandling, at de kroppe der afviger, bliver monstrøse.
Nogle gange bliver man nødt til at forråde
Paysage aux oiseaux, Baya Mahieddine, 1966 – Kilde: WikiArt FOKUS: ALGERIET I FRANKRIG, FRANKRIG I ALGERIET | Forholdet mellem Algeriet og Frankrig er mere end blot kompliceret. De to landes indviklede og forviklede relation tværs over Middelhavet trækker tråde langt tilbage i historien og påvirker til stadighed deres nutidige forhold.
Mennesker, monstre og troldspejle
Foto: Plakat til Martyrs (2008), Wild Bunch. Hentet via TMDB. MONSTRØSE KROPPE: Kroppe er omgivet og formet af idealer, dogmer og idéer omkring hvad der er rigtigt, naturligt, sundt og smukt. Det er i denne behandling, at de kroppe der afviger, bliver monstrøse. I samarbejde med festivalen Golden Days, som i år arbejder med temaet monster, fremhæver vi, i en serie af artikler, de kropslige monstre, og ser nærmere på de monstrøse aspekter af kroppe og vores forståelser af dem.
Kamel Daoud og kampen mod tavsheden
Vase aux poissons et cithare, Baya Mahieddine, 1966 – Kilde: WikiArt FOKUS: ALGERIET I FRANKRIG, FRANKRIG I ALGERIET | Forholdet mellem Algeriet og Frankrig er mere end blot kompliceret. De to landes indviklede og forviklede relation tværs over Middelhavet trækker tråde langt tilbage i historien og påvirker til stadighed deres nutidige forhold.
Hysteri: Fotografi, videnskab og den monstrøse kvindekrop i 1800-tallet
Fotografi af Augustine i Attitudes Passionnelles, ”Extase”, fra Iconographie photographique de la Salpêtrière. MONSTRØSE KROPPE: Kroppe er omgivet og formet af idealer, dogmer og idéer omkring hvad der er rigtigt, naturligt, sundt og smukt. Det er i denne behandling, at de kroppe der afviger, bliver monstrøse.
Var det torturen af en ung algerisk kvinde, der gjorde Simone de Beauvoir til feminist?
Sans Titre, Baya Mahieddine, 1967 FOKUS: ALGERIET I FRANKRIG, FRANKRIG I ALGERIET | Forholdet mellem Algeriet og Frankrig er mere end blot kompliceret. De to landes indviklede og forviklede relation tværs over Middelhavet trækker tråde langt tilbage i historien og påvirker til stadighed deres nutidige forhold.
De monstre, vi skaber selv
Holst, Theodor von. 1831. “Frontispiece to Frankenstein.” MONSTRØSE KROPPE: Kroppe er omgivet og formet af idealer, dogmer og idéer omkring hvad der er rigtigt, naturligt, sundt og smukt. Det er i denne behandling, at de kroppe der afviger, bliver monstrøse. I samarbejde med festivalen Golden Days, som i år arbejder med temaet monster, fremhæver vi, i en serie af artikler, de kropslige monstre, og ser nærmere på de monstrøse aspekter af kroppe og vores forståelser af dem.
Det biologiske monster — Baggrund
Cecilie Waagner Falkenstrøm. Installationsfotos af værket An Internal Other (2026). Foto: David Stjernholm. MONSTRØSE KROPPE: Kroppe er omgivet og formet af idealer, dogmer og idéer omkring hvad der er rigtigt, naturligt, sundt og smukt. Det er i denne behandling, at de kroppe der afviger, bliver monstrøse.
Leder: Monstrøse kroppe — Baggrund
Kobberstik fra Fortunio Licetis De Monstris udgivet i 1665. Monstre har gennem idéhistorien været brugt i vidt omfang til at beskrive og sætte den menneskelige tilstand i perspektiv. Monstre har ageret symboler på det vi frygter, det som fascinerer os, og det vi finder afsky ved. Monsteret er på den måde et spejl af samfundet i den tid det er portrætteret.
Globale perspektiver på videnskabens og teknologiens idéhistorie
Foto: Martin Bubandt Hvordan forholder vi os til teknologiske udfordringer som kernevåben og AI? Hvordan påvirker videnskab og teknologi vores forhold til hinanden og de samfund vi lever i? I denne tiltrædelsesforelæsning på Afdelingen for Filosofi og Idéhistorie, afholdt den 26.