concito.dk

Regeringen har sat sig for at være den grønneste regering nogensinde. Men hvad betyder det i praksis, når de svære politiske knuder skal løses? Vi stiller skarpt på de områder, hvor udfordringerne er størst, og hvor de svære valg venter. For det er ved at tage fat om de reelle barrierer – økonomiske såvel som strukturelle – at ambitioner bliver til handling og resultater. Dato: 29. oktober 2026 Tid: Ankomst fra kl. 14.30, Rådsmøde kl.

I dag domineres klimadebatten oftest af afsavn. Vi skal spise mindre kød, tage færre flyrejser og mindske vores forbrug. Det er ikke forkert. Men når samtalen næsten udelukkende handler om begrænsninger, risikerer den grønne omstilling at fremstå som en straf. At fremstå som noget, der gør livet mere besværligt, indskrænker vores frihed og mindsker vores livskvalitet. Det er en fortælling, der gør det svært at mobilisere velvilje til den nødvendige omstilling.

The aim of the report is to enable decision-makers to reflect on their own practices in relation to decision- and policymaking: How do we navigate the complex system in a way that avoids problem shifting, enhances synergies, and ensures increased overall Earth system resilience? The Earth is a complex system, where biological, geophysical, and human processes are interdependent and characterized by interactions and feedback mechanisms.

Fødevarer er blevet markant dyrere de seneste år. Det mærkes i alle indkøbskurve og især hos husholdninger med lave indkomster, hvor fødevarer fylder mere i budgettet. Derfor er det både forståeligt og legitimt, at politikerne vil gøre noget. Men vi bør stille det grundlæggende spørgsmål: Hvor tydelig effekt vil vi kræve for ca. 17 mia. kr. om året? Hvis målet er at kompensere danskerne for høje priser, er det ikke så oplagt som det lyder at sænke momsen på selve fødevarerne.

De stigende fødevarepriser er blevet et kald til politisk handling. Et kald om at gøre fødevarer billigere ude i køledisken. Men nuværende forslag til ændring i moms er ikke det mest effektive instrument til at håndtere fødevarekrisen og udfordringerne for den enkelte husholdning. Det kan kort beskrives som det forkerte svar på det rigtige spørgsmål. En løsning bør både give husholdningerne reel økonomisk hjælp og understøtte et sundere, mere klimavenligt og robust fødevaresystem.

Snart skal regeringen i gang med at forhandle rammerne for de stærkt forsinkede udbud af mere dansk biogasproduktion. Udbuddene skulle oprindeligt have givet ny produktion i 2024, men det har trukket ud. Formentlig fordi det har stået klart, at de oprindeligt aftalte rammer var utilstrækkelige til at sikre økonomien i nye projekter. Kort sagt er biogas nemlig en dyr klimaløsning.

Nabolande lærer af hinanden på godt og ondt. Svensk klimapolitik har gennem årene været gunstig for den danske klimaomstilling, som har kunnet finde inspiration og konkrete eksempler på den anden side af Øresund. Men på det seneste har vi set en helt anden tendens: Danmarks ambitiøse klimaarbejde bliver vanskeliggjort og truet af, at Sverige bruges som argument for at foreslå reducerede afgifter på fossile brændstoffer og reducerede incitamenter til vedvarende energi.

En eventuel forlængelse har direkte konsekvenser for Danmarks klimamål og -udledninger, men påvirker langt mere end det! Den påvirker også statens økonomi, vores energiforsyning og omstilling, og ikke mindst Danmarks internationale troværdighed. Derfor bør beslutningen træffes på et opdateret, transparent og velunderbygget grundlag. Det grundlag er p.t. ikke på plads. Hvad er det, der haster?

Danmark er et globalt foregangsland inden for kommunal klimahandling. Alle landets kommuner har i dag ambitiøse klimahandlingsplaner og arbejder målrettet på at omsætte dem til lokal handling. Planerne opdateres løbende med den nyeste viden, nye rammevilkår og lovgivning, for at fastholde det høje ambitionsniveau.

Kommunernes klimaindsats er rykket fra planer til handling. Flere kommuner skærper deres klimamål, implementerer flere end 1.000 klimatiltag og opdaterer deres klimaplaner med endnu højere ambitioner. Men den samlede omstilling går fortsat for langsomt. Skal Danmark nå klimamålene, kræver det, at staten sætter en tydeligere retning og i samarbejde med kommunerne skaber bedre rammer for den lokale omstilling.