Devilution DK

Torsdag på Metal Magic spændte fra det meget simplest mulige death/thrash til radikalt bizar black metal. Det på papiret mindst publikumsvenlige vandt for Devilutions udsendte. Titel Nunslaughter, Arkæon m.fl. Op til festivalen var Metal Magic ude i et mindre stormvejr på grund af et uhøfligt mailsvar til metalcore-bandet Vault, der på baggrund af en enkelt udgivet sang i 2024 anmodede om at spille på festivalen.

Højdepunkterne strålede klart fredag på årets Metal Magic, hvor der dog også var skuffelser i form af backing tracks og circle pits. I torsdagsreportagen nævnte jeg sagen med Metal Magics afvisning af metalcorebandet Vault og det efterfølgende internetdrama. Dengang pointerede flere, at Metal Magic flere gange har haft ikkemetalbands på programmet. Og det er jo rigtigt nok, men det har netop altid været ikkemetalbands, der har passet perfekt ind i festivalens ånd. Som Paul Roland over flere omgange.

Var man blevet godt træt af fredagens hede på festivalpladsen om fredagen, var der ikke meget hjælp at hente om lørdagen. Fra morgenen bragede solen igennem fra en næsten skyfri himmel og varmen sneg sig godt op omkring de 30 grader. Efter morgenbingo, gik første band scenen kl. 12. Anarchy Zone fra Aarhus fik således mulighed for at åbne en lang dag på scenerne. Selv om det var tidligt på dagen, blev der taget godt imod bandets thrashy metal på den store udendørsscene.

Nordjyske Speedslut indfrier forventningerne med en hæsblæsende plade, der er en klar kandidat til årets bedste danske debutudgivelse. Trackliste 1. Pestridden Stallions 2. Asbestos Born Wrath 3. Dark Night Riders 4. Into the Grave 5. No One Escapes Death 6. Stench of Evil 7. Armageddon 8. Whores of Speed 9. Cimbrian Rites Som et tordenskrald fra en sort himmel kom Speedslut med sidste års mest eksplosive ep ‘Ferocity of Steel’.

Pelle "Hellbutcher" Gustafsson synes som skabt til at stå på en scene iført læder og nitter og spille vanvidsmetal i dødsforagtende højhastighed. Hedebølge, regn eller slud: Metalevangeliet skal bredes ud. Der er et enkelt øjeblik i Hellbutcher-koncerten, som jeg tror vil være brændt fast i min bevidsthed for evigt: Midtvejs i sættet står Pelle ”Hellbutcher” Gustafsson med ryggen mod publikum for at få sig en tår vand.

Uli Jon Roth regnes for en af rockhistoriens store guitarister. Fredag på Metal Magic viste han atter hvorfor. Selvom det tog lidt tid at komme derhed. Sidst Uli Jon Roth spillede på Metal Magic, i 2016, står for mig som en magisk oplevelse. Publikum gik bananas på en måde, der sjældent er set, og koncerten gik op i en højere enhed, hvor band og publikum syntes at smelte sammen.

Hold kæft hvor er Riot City old school! Men alligevel det er samtidig forrygende friskt. Riot City spiller speed metal og/eller traditionelt metal. For godt nok er der fart over feltet. Men det er alligevel stadig til tider så moderat, at vi vel bare kan kalde det god gammel dags heavy metal. Men godt er det. Og det var det også til koncerten på årets heavy metal festival. Det er tydeligt live, at Riot City vil gennembruddet. For nok kan deres musikstil spores 40 år tilbage i tiden.

Forventningerne blev ikke indfriet. Smoulder skuffede desværre stort på årets Metal Magic Festival. Der var rigtig pæne forventninger til koncerten med det canadiske doom metalband Smoulder. Men forventningerne blev desværre slet ikke indfriet. Det begyndte egentlig meget godt med starten med tunge riffs og rytmer i det første minut. Men så begyndte vokalisten Sarah Ann Kitteringham at folde sig ud. Herefter var det ikke godt.

Canadiske Blasphemy er et af metallens mest konceptuelt gennemførte bands, der på en og samme tid er gravalvorlige, geniale og grinagtige. Det er sikkert ikke noget, hverken Blasphemy selv eller deres primære fanskare af vægtløftende, kronragede mænd med hurtige solbriller vil være glade for at høre, men der er noget kunstskoleagtigt og konceptagtigt over det myteomspundne canadiske band. Det konsekvent monotone og umenneskelige lydbillede.

Deep Purple bliver bare ved og ved ... og det gør ikke spor! Trackliste Arrogant Boy – 3:18 Diablo – 3:16 The Rider – 3:56 The Lunatic – 3:47 The Only Horse in Town – 4:41 Sacred Land – 3:32 The Beating of Wings – 4:00 Guilt Trippin’ – 4:52 Scriblin’ Gib’rish – 3:34 Jessica’s Bra – 3:45 Third Call – 4:19 My New Movie – 3:45 Splat! – 3:39 Der er gang i de gamle, britiske veteranbands for tiden.