dn.dk

I skumringen ligner grævlingen en lille bjørn, der i små lidt tunge hop bevæger sig op ad den stejle bakke. Den stopper et par gange på vej op og kigger på mig. Sådan føles det. Men det er nok mere mine lugte og lyde, grævlingen registrerer, for det nataktive dyr ser ret dårligt. Til gengæld er lugte- og høresansen eminent. Den direkte kontakt med det vilde væsen i skoven giver et sug i maven. Det er første gang i mit liv, at jeg oplever en grævling i levende live – og så tæt på.

Det er uansvarligt, hvis ikke politikerne denne gang sikrer et reelt omfattende forbud mod at bruge sprøjtemidler ovenpå vores grundvand. Det er det kontante budskab fra Lisbeth E. Knudsen, professor på Københavns Universitets Institut for Folkesundhedsvidenskab. Budskabet kommer, mens regeringen forhandler med Folketingets partier om et nationalt sprøjteforbud, der hvor vores grundvand dannes. Det drejer sig om mindst 160.000 ha jorder. Ifølge Lisbeth E.

Jordbær med fløde, nye kartofler og søde kirsebær. Sommeren byder på masser af friske råvarer, men nogle af sæsonens favoritter kan få en bitter eftersmag, hvis man gerne vil undgå rester af pesticider. Fødevarestyrelsens kontrol foretaget af DTU Fødevareinstituttet viser nemlig, at der er fundet rester af pesticider i stikprøver af flere af de frugter og grøntsager, som mange danskere spiser i løbet af sommeren.

Det er nok ikke gået manges næse forbi, at Danmarks drikkevand er massivt forurenet af sprøjtegifte fra landbruget. Der findes i dag rester fra sprøjtegifte i mere end halvdelen af de drikkevandsboringer, som vandværkerne henter vand fra. Det er imidlertid ikke kun de konkrete boringer, der er forurenede, men selve grundvandet, som leverer vand til boringerne.

Aarhus Kommune har besluttet, at afbrændingen af træ til ’grøn varme’ skal stoppe senest i 2030. Beslutningen markerer et vigtigt skridt væk fra det omfattende brug af biomasse, som Danmarks Naturfredningsforening i årevis har kæmpet imod. Afbrændingen af træ går nemlig både ud over den danske natur, men i høj grad også den udenlandske, når vi importerer træer fra f.eks. Rumænien.

Den er lynende hurtig, svømmer som en fisk - og det er smart, når livretten er aborrer. Odderne er for alvor vendt tilbage til de danske vandløb og søer, og det er en ren succeshistorie. - For 30 år siden var odderen akut truet i Danmark. Men så lagde man en plan. Derfor er odderen i dag igen vidt udbredt og en rigtig succeshistorie, siger Bo Håkansson, biolog med speciale i vilde dyr i Danmarks Naturfredningsforening.

Vi møder det hver dag. I glasset på bordet, i regnen mod ruden, i havet langs de danske kyster. Vandet er så allestedsnærværende, at det næsten bliver usynligt. Men i en ny podcast fra Danmarks Naturfredningsforening går en perlerække af forskere, forfattere og eventyrere helt tæt på det mest almindelige element i vores liv. For selvom vand kan virke hverdagsagtigt, er H₂O alt andet end kedeligt.

Verden – og Danmark – er i fuld gang med at blive elektrificeret. Alle vil have mere strøm. Og særligt med indtoget af kunstig intelligens er efterspørgslen steget. Der er planer om at bygge mere end 30 nye datacentre i Danmark i de kommende år, ifølge Information. Tilsammen vil de have et elforbrug på op mod det dobbelte af hele Danmarks samlede forbrug på de tidspunkter af dagen, hvor forbruget er højst. Men det kan elnettet slet ikke holde til.

Mere plads, hele haler, frihed under faring. Svenske grise har et bedre liv end deres danske artsfæller, og det betaler sig. I Sverige får en landmand i dag cirka 18 danske kroner per kilo svinekød, mens en dansk landmand må nøjes med 11 danske kroner. Det viser de seneste tal fra den svenske landbrugsstyrelse, Jordbruksverket, som Danmarks Radio har indhentet. Forklaringen ligger blandt andet i, at de svenske forbrugere er stolte over dyrevelfærden i staldene og er parate til at betale for den.

Makrel på dåse i skabet er så uundværligt i mange danske hjem som en flaske mælk i køleskabet. Men selvom makrellen er almindelig i køkkenet, er den faktisk ikke så almindelig mere ude i havet. For i 10-15 år har makrellen været fisket så hårdt, at bestanden kun er gået én vej: Ned. Det internationale forskningsråd ICES slår alarm og anbefaler, at kvoterne for makrelfiskeri skæres markant. Livet i havet er akut presset.