Videnskab.dk

At blæksprutter kan finde på at daske fisk væk i ny og næ, er ikke ny viden. Og selvom det godt kan virke som unfair vilkår, at en modstander med otte arme slår på en uden, viser ny forskning, at blæksprutterne ikke bare slår løs i flæng. Faktisk er blæksprutternes opførsel mere kompleks end hidtil troet. Det skriver Live Science. Forskere observerede i et nyt studie 101 interaktioner mellem unge Octopus insularis og ti forskellige arter af koralfisk langs den nordøstlige kyst ad Brasilien.

Mere end 100.000 mennesker i Danmark har smerter i kroppen, der kan tilskrives diagnosen fibromyalgi. De er hver dag ømme i hele kroppen uden en åbenlys årsag. De er ofte ekstremt trætte, lider af migræne, har svært ved at koncentrere sig og kan være ekstremt følsomme overfor sanseindtryk.

En mandlig søhest med sine nyfødte unger, en strandet hvalhaj omgivet af en sværm af snorklere og frivillige, der forsøger at skubbe den væk fra stranden og to verdener, der mødes ved Tamarama Beach. Det er blot nogle af de vinderbilleder, der netop er blevet kåret i den årlige fotokonkurrence Ocean Photographer of The Year. Billederne giver et sjældent indblik i havets dyb og sætter fokus på de miljøudfordringer, det maritime liv står over for.

I årtier havde Sverige ry for at være et af Europas mest åbne lande over for flygtninge. Landet førte en af Europas mest generøse asylpolitikker og fremhævede ofte sig selv som et humanitært foregangsland. Sådan er det ikke længere. På lidt over 10 år har Sverige lagt kursen helt om og fører i dag en af Europas strammeste migrationspolitikker. Vendepunktet kom under flygtningekrisen i 2015, hvor Sverige modtog mere end 160.000 asylansøgninger.

I weekenden skød en rumraket op fra den nordnorske ø Andøya og nåede i et lavt kredsløb om Jorden. Raketten, der lettede præcis den 5. september klokken 22:12 dansk tid, var ganske særlig. Det er nemlig første gang, at en raket, udviklet i Vesteuropa, er blevet sendt op fra det europæiske kontinent og er nået i kredsløb. Dermed er det »en vigtig milepæl« på vejen til en selvstændig europæisk rumindustri, skriver Den Europæiske Rumorganisation, ESA, i en pressemeddelelse.

Normalt bruger man spejle til at se sig selv, inden man går ud ad døren. Eller i trafikken, for at sikre at der ikke er biler eller cykler bag en, når man laver et højresving. Men nu har forskere skabt et ‘lyvende spejl’, der bevidst viser andre objekter, end dem, som et normalt spejl ville reflektere, skriver ScienceAlert på baggrund af et nyt studie publiceret i tidsskriftet Nature Commuications.

Danske myndigheder har i månedsvis forsøgt at få ram på den vestjyske 'problemulv', der den 13. august endte med at blive skudt og fremvist på et pressemøde. Men selvom opgaven med at lokalisere og skyde ulven viste sig at være vanskelig, overhørte myndighederne flere håndsrækninger og tilbud om hjælp fra en førende, international forsker i problemulve.

Kæmpemeteoritten Agpalilik har i knap 60 år været udstillet i København, hvor forskere har brugt den til at blive klogere på solsystemets dannelse. En julidag i 1963 stødte en dansk meteoritforsker på en af de hidtil største geologiske opdagelser i Grønlands historie. En kæmpe jernmeteorit skjulte sig i sneen i Savissivik, en bygd i det nordvestlige Grønland, hvis navn passende nok kan oversættes til ‘stedet hvor du finder jern’.

I hele Europa bliver cyklen markedsført som en central del af løsningen på en renere og sundere transport. I slutningen af 2025 offentliggjorde Europa-Kommissionen sin første statusrapport om Den europæiske erklæring om cykling. Rapporten pegede på milliardinvesteringer, tusindvis af kilometer nye eller forbedrede cykelruter i Europa og en voksende politisk vilje til at gøre cyklen til en naturlig del af transporten i hverdagen.

Danske skoleelever i 15-årsalderen har sværere ved at læse og klarer sig dårligere i matematik og naturfag end på noget andet tidspunkt, siden man begyndte at måle i år 2000. Og så pjækker de også mere end tidligere. Det skriver DR på baggrund af den nyeste version af den store PISA-undersøgelse, der hvert tredje år undersøger skoleelevers kompetencer og studievaner. »Der er ikke noget opløftende at sige om resultaterne. Det er foruroligende,« siger Andreas Rasch-Christensen til DR.