…Debat Bent Lohmann Formand for Indre By Lokaludvalg TRÆNGSEL: Turisme er en god ting. Det er via turisme, at vi kommer steder hen, hvor vi kan opleve spændende kulturer og møde nye interessante mennesker – både ude og hjemme. Og København er de senere år virkelig blevet en yndet turistdestination. Og det er på sin vis rigtig godt. Men den øgede turisme er kun god, når der er balance i tingene. I Indre By har vi nået grænsen. Balancen mellem os beboere og turisterne er ved at tippe over.