Det her er måske et af de sidste møder, jeg holder i frihed. Sådan sagde Cataloniens minister for udenrigsanliggender, Raül Romeva, da han i november sidste år besøgte Folketinget og mødtes med Udenrigsudvalget for at drøfte udviklingen i Catalonien. Og han fik ret. Kort efter blev den catalanske regering tvangsafsat, parlamentet opløst, og Spanien indførte direkte styre fra Madrid. Så fulgte anholdelserne af de ministre fra den catalanske regering, som ikke var gået i eksil i udlandet.