SOM UNG PÅ ARBEJDSMARKEDET oplever jeg ofte, at virksomheder kræver erfaring, før man overhovedet kan få et job. Men hvordan opnår man erfaring, hvis ingen giver en en chance? Den onde cirkel lukker os unge ude og spænder ben for vores fremtid og muligheder. Min veninde ville gerne have et deltidsjob ved siden af studiet, men blev afvist gang på gang, fordi hun ikke havde erfaring. Selv med tre års erfaring inden for administration oplever jeg stadig, at det er svært.