© Line Thit Klein For Mette Kjær og Jacob Houlind var købet af de små fiskerhuse ved Tisvildelejes strandkant en drøm, der gik i opfyldelse. Istandsættelsen efter gamle forskrifter har indbragt parret en forskønnelsespris for deres udsøgte arbejde med at væve gamle og nye fortællinger sammen på smukkeste vis. Tisvilde var ikke nyt land for Mette Kjær og Jacob Houlind, da de i 2019 købte de tre gamle fiskerhuse, der siden blev slået sammen til to, i strandkanten af det hyggelige fiskerleje.